havretern

· foodwelike's blog


Havretern

Fik denne gode opskrift for nogle år siden og har lavet den mange gange siden 😉 Havretern med nougat, nødder og mørk appelsinchokolade på toppen.... så bliver det vidst ikke meget bedre 😃 De er SÅ UTROLIGE NEMME AT LAVE og så synes jeg at de smager rigtig rigtig godt.

Havretern med nougat, nødder og appelsinchokolade.

100 g smeltet smør
4½ dl havregryn
2 spsk sirup
1 spsk mel
1 dl sukker - gerne rørsukker
2 tsk vaniliesukker
1½ bagepulver

Topping...

ca. 100 g nougat
ca. 50 g mørk chokolade - Jeg brugte Toms æske med orangebuer
ca. 25 - 50 g nødder - Jeg kom mandler på

Bland de tørre ting og sirup sammen. Tilsæt smeltet smør. Kommes i en lille bradepande beklædt med bagepapir. Bages ved 200 grader alm. ovn i ca. 8 - 10 minutter. Nougaten kommes på i tynde skiver og smøres ud. Hak de nødder og chokolade du bedst kan li og kom det ovenpå. Sættes i køleskabet og skæres ud i tern.

Du kan også hakke tørret frugt samt kerner og komme det på sammen med evt. nødder og chokolade Kun din fantasi sætter grænsen.

last updated: